Strengregulerings ventiler

Strengreguleringsventiler fra TA (STAF/STAD) og Danfoss i alle dimensioner fra DN15 til DN150 — med målenipler til dokumenteret indregulering. Rygraden i ethvert velafbalanceret varme- og brugsvandsanlæg.

Filtrér produkter
Mærke
Nulstil

Guide: Strengreguleringsventiler

Strengventilen fordeler vandet retfærdigt mellem anlæggets strenge: Uden den tager de nærmeste kredse det hele, og de fjerneste rum bliver aldrig varme. Den indstilles én gang efter beregning — og bliver siddende som anlæggets faste fordelingsnøgle.

STAF eller STAD — flange eller gevind

TA STAD er gevindmodellen til DN15-50, STAF er flangemodellen til de store dimensioner (DN65-150) — fx i ejendommens hovedstrenge og varmecentral. Begge har målenipler, vist indstillingsskala og mulighed for at låse/plombere indstillingen. Danfoss' tilsvarende serier fungerer efter samme princip.

Sådan vælges dimensionen

Vælg efter det beregnede flow — ikke automatisk efter rørets dimension. Ventilen skal arbejde i et område, hvor den har målbart trykfald (typisk mindst 3 kPa over måleniplerne ved driftsflow), ellers bliver flowmålingen upræcis. Det betyder ofte, at ventilen vælges én dimension mindre end røret.

Indregulering i praksis

1) Beregn flow pr. streng. 2) Forindstil ventilerne efter beregningen. 3) Mål med indreguleringsinstrument på målenipplerne, og justér til de beregnede flow. 4) Lås indstillingen, plombér og dokumentér i rapporten. I større anlæg bruges metoder som proportionalmetoden — eller dynamiske (trykuafhængige) ventiler, hvor belastningen svinger meget.

Det får du ud af det

Jævn varme i alle rum, ro i termostatventilerne, lavere pumpetryk og bedre afkøling — i fjernvarmeanlæg ofte målbart på afregningen. Tilbehør som måleinstrumenter, nipler og isoleringskapper finder du i tilbehørskategorien.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er forskellen på STAD og STAF?
STAD er TA's gevindmodel til de små og mellemstore dimensioner (typisk DN15-50); STAF er flangemodellen til DN65-150 i hovedstrenge og varmecentraler. Funktionen er den samme: målbar, låsbar forindstilling af strengens flow.
Skal strengventilen have samme dimension som røret?
Ikke nødvendigvis — den vælges efter det beregnede flow, så den får et målbart trykfald (typisk mindst 3 kPa) ved driftsflow. Derfor ender ventilen ofte én dimension mindre end røret; en for stor ventil kan ikke måles præcist.
Kan jeg aflæse flowet direkte på ventilen?
Nej — ventilen viser sin indstilling, ikke flowet. Flowet måles med et indreguleringsinstrument på ventilens målenipler, hvor instrumentet omregner differenstrykket til flow ud fra ventiltypen og den aktuelle indstilling.
Hvad er proportionalmetoden?
En klassisk indreguleringsmetode, hvor strengene justeres i forhold til hinanden (samme procent af beregnet flow), inden hovedventilen sætter totalflowet. Den sikrer korrekt fordeling, selv når pumpens driftspunkt ændres.
Statisk eller dynamisk strengregulering?
Statiske ventiler (STAD/STAF) passer til anlæg med stabile flow og er enkle og billige. Dynamiske/trykuafhængige ventiler holder selv flowet konstant ved skiftende tryk — det rigtige valg i anlæg med store belastningsudsving eller hyppige ombygninger.
Hvorfor er mine fjerneste radiatorer kolde?
Klassisk tegn på manglende indregulering: De nærmeste strenge stjæler flowet. Løsningen er strengventiler indstillet efter beregning — ikke en større pumpe, som blot øger støj og elforbrug uden at løse fordelingsproblemet.
Skal indstillingen dokumenteres?
Ja — notér hver ventils position, beregnede og målte flow i en indreguleringsrapport, og lås/plombér indstillingerne. Så kan anlægget genskabes efter service, og dokumentationen er ofte et krav i større byggerier og ved aflevering.